Den 12. april fejrede LiteraturHaus sin et-års fødselsdag. I den anledning bragte Information kronikken "LiteraturHaus - litteraturens hjemmebane?" skrevet af Thomas Bo Thomsen og Marie Starup, som begge er frivillige i litteraturhuset.

Læs kronikken i sin fulde længde her:

LiteraturHaus - litteraturens hjemmebane?
LiteraturHaus på Nørrebro i København fejrer et-års fødselsdag i dag, den 12. april. Her gør to frivillige i LiteraturHaus status over husets litterære muligheder

"Der sker noget med en by, som får et litteraturhus. Det litterære miljø kan opsøges, er let at finde, får et ansigt, kan udfordres og bydes op til dans."

Sådan indleder Paul Opstrup sin velkomsttale til et feststemt publikum ved åbningen af LiteraturHaus den 14. april 2005. Som leder og ejer af Skandinaviens første litteraturhus er det med stor glæde, at han i en nedlagt kirke i Møllegade på Nørrebro kan åbne dørene for forfattere, kritikere, litterater - ja, for alle nysgerrige læsere og litteraturinteresserede, der søger oplevelser og samvær omkring litteratur.

Her et år efter åbningen er det passende at gøre status: Hvad har huset tilført litteraturen og det litterære miljø?

I årevis har det litterære miljø ønsket, at København skulle have et litteraturhus. Et permanent og levende mødested for dansk og international litteratur; et sted, der kunne danne rammen for en kreativ dialog mellem litteraturinteresserede.

Grundlaget for et dansk litteraturhus blev allerede diskuteret på konferencen Litteraturhus København? i maj 2001. Her deltog et bredt udsnit af det danske litterære miljø, og repræsentanter fra tyske litteraturhuse fortalte om deres positive erfaringer: At litteraturhuse stimulerer de litterære vækstlag, styrker litteraturens synlighed og øger interessen for litteratur.

Selvom der var stor opbakning til etableringen af et litteraturhus, var der også kritiske røster. Blandt andet frygtede Gyldendals litterære direktør Johannes Riis, at et litteraturhus ville blive indadvendt og selvsupplerende, og at en svag økonomi meget let kunne resultere i et underbemandet hus, der i mangel af store forfatternavne ville blive centreret omkring nye talenter. Huset ville således ikke kunne få den rette gennemslagskraft. Både argumenterne for og imod et litteraturhus har relevans for det senere LiteraturHaus.

Drømmen om et litteraturhus blev dog skrinlagt af det offentlige. Men pludselig stod en tidligere konferencedeltager, teaterforlægger og kulturhusleder, Paul Opstrup, med en nedlagt kirke på hånden.

Tysk inspiration
LiteraturHaus er, som navnet antyder, inspireret af de tyske litteraturhuse. Det første Literaturhaus blev etableret i Berlin i 1986, og i dag har de fleste større byer i Tyskland et litteraturhus. Husene har desuden spredt sig til lande som Østrig, Schweiz, Frankrig, Italien - og senest altså Danmark.

De tyske erfaringer viser, at de to afgørende kriterier for et levende litteraturhus er et godt program og en god café. Programmæssigt har LiteraturHaus i sit første år haft i alt omkring 200 arrangementer med en stor kreativ alsidighed. Men på caféfronten har det stået mere sløjt til, fordi der ikke er midler til, at husets café kan holde åben hver dag.

Skønt det danske litteraturhus henter inspiration fra Tyskland, har huset sit eget særpræg. LiteraturHaus er i udgangspunktet mere aktivistisk, eksperimenterende og tværkunstnerisk anlagt end husene i Tyskland. Paul Opstrup opfatter litteratur i bredeste forstand, så for ham er det en naturlig ting, at den tværkunstneriske dialog har en central plads i huset.

Men hvad er det så, man kan opleve i LiteraturHaus? Det forgangne år har huset budt på et væld af litterære og eksperimenterende arrangementer. Den litterære del har blandt andet bestået af forfattersamtaler med oplæsning, Klassikerfrokost om f.eks. Johannes V. Jensens digt Ved Frokosten, Kritikersalon med litterære diskussioner og internationale forfatterbesøg fra f.eks. Tyskland, Rusland og Canada.

Litteraturen blander sig ofte med den eksperimenterende musikscene, videoinstallationer, performance, udstillinger og film i arrangementer som Electrolyrics, Lyd+Litteratur og TischTennisKneipe. Blandingen af forskellige kunstarter og dialogen imellem disse er med til at skabe dynamik i husets program.

LiteraturHaus' fysiske rammer stiller en unik, kreativ platform til rådighed, hvor kunstnere kan komme til orde og møde et nysgerrigt publikum. Her er et uafhængigt forum, der skaber plads til en åben diskussion på tværs af litterære grupperinger, hvilket kan bringe den litterære dialog ud af dens til tider sluttede cirkler.

Man kan se den litterære strategi i LiteraturHaus som en del af den oplevelseskultur, vi i dag lever i. Litteraturen gøres til en happening, den sker her og nu. At litteraturen på denne vis gøres til underholdning vil begrædes af nogle, mens andre vil hilse vendingen velkommen. De, der fælder tårer, frygter, at litteraturens potentielle dybde udvandes i her-og-nu-oplevelsen. Men live-oplæsningsformen er for os at se en udvidelse af det litterære oplevelsesrum. Med LiteraturHaus understreges et modbillede til litteraturen som et indre, personligt anliggende. Især to ting karakteriserer nemlig litteraturoplevelsen i LiteraturHaus: mundtligheden og den sansemæssige totaloplevelse.

Da digteren Ursula Andkjær Olsen i efteråret læste op til Kritikersalonen, fremstod et markant skel mellem hendes tekster som ord på papir og som ord i rummet. Kritikerpanelet påpegede netop, at teksten fik et andet udtryk i kraft af oplæsningen - fra at være udpræget ophugget af punktummer flød den nu i en harmonisk rytme fra hendes mund - var det den samme tekst? Oplæsningsformen giver mulighed for at betone og nedtone elementer i teksten, som den indre, personlige læsning ikke har øre for.

Den litterære totaloplevelse i samspil med andre kunstarter blev understreget ved arrangementet Electrolyrics. Her blev banen kridtet op med den tyske lyddigter Bas Böttcher, den franske avantgardepoet Jean-Michel Espatillier og den danske multiperformer T.S. Høeg. Aftenen bød på et sansemæssigt bombardement af lyrik-oplæsning, sang og musik, som blev visuelt akkompagneret af franske Franck Lebovicis stemningsbilleder projiceret op på kirkerummets store vægge. Således kan litteraturen virke i et tværæstetisk samspil, og idet litteraturen nærmer sig performancekunsten, afsøges litteraturens grænser.

Det skal dog understreges, at litteraturen til alle tider har optrådt i mundtlige former og påvirket tilhøreren gennem en sanselig totaloplevelse. Bare tænk på folkeeventyrenes mundtlighed. Men i dansk regi er det i litteraturens kredsløb noget nyt at have et forum, som er skabt til denne rolle.

Fællesskabsfølelsen
LiteraturHaus har indtil videre primært tiltrukket folk fra litteratur- og kunstnermiljøer, men der er ingen tvivl om, at huset også gerne vil have fat i andre målgrupper, f.eks. gymnasieelever eller den almindelige, oplevelsessøgende dansker.

Der er heller ingen tvivl om, at oplevelsesformen i huset medfører nye konsekvenser for de tilhørende, som via tilstedeværelsen i det fysiske rum i LiteraturHaus er del af et lyttende fællesskab. Og netop denne fællesskabsfølelse opnås jo normalt ved f.eks. sportsarrangementer og teateroplevelser. Man kan derfor sagtens forestille sig, at den lyttende tilgang til litteraturen kan tiltrække personer, der normalt ikke læser bøger, men som navigerer hjemmevant i oplevelseskulturens mange tilbud.

LiteraturHaus har en fremtid som kulturelt centrum for sig, hvis det lykkes at kombinere et højt kunstnerisk niveau med øget publikumstilgang. For at dette kan realiseres, må huset - som vi ser det - have forstærket økonomien og indgå i et internationalt samarbejde.

Det tysk-østrigske litteraturhussamarbejde har planer om at etablere et fælleseuropæisk litteraturhusnetværk, og det er oplagt, at LiteraturHaus bliver en del af dette. Hvis man formår at knytte de europæiske litteraturhuse sammen, vil man bedre kunne udveksle erfaringer og arrangere fællesprojekter med EU-midler i ryggen. Dermed vil vi kunne opleve flere internationale forfattere i Danmark, ligesom danske forfatteres muligheder for at optræde i udlandet vil blive forbedret.

Litteraturen er i sig selv en grænseoverskridende aktivitet, og med et europæisk litteraturhusnetværk vil litteraturen have gode muligheder for at inddæmme nyt land. I en tid præget af oplevelses-kulturen er det afgørende, at litteraturen gives nye rammer, der kan understøtte et fælles oplevelsesrum. Men det kræver vilje, originalitet og politisk opbakning, hvis vi fremover skal kunne opleve den levende litteratur i LiteraturHaus.

Thomas Bo Thomsen og Marie Starup er begge cand.mag. i dansk og frivillige i LiteraturHaus. Desuden har Marie Starup skrevet specialet "Literaturhus - fra idé til virkelighed" (Københavns Universitet 2006).