fbpx

Her er en unik mulighed for at høre jazzsangerinden, Cathrine Legardh, i en hyldest af det svenske jazzikon Monica Zetterlund. Det sker med to fremragende musikanter; Jacob Christoffersen (piano) og Jesper Thorn (bas).

Tid: Torsdag 8. juli klokken 17.00 og 20.00
Billetter: 150 kr kl 17 HER og kl 20 HER

Trioen har netop indspillet albummet ’En sång i en dröm’, som udkom på Storyville Records i juli 2020. Repertoiret er et udpluk af Monicas mange og alsidige musikperler – nogle mere kendte end andre. Koncerten rummer således både folke- og revyviser samt jazzstandards oversat til svensk af bl.a. Beppe Wolgers og Hasse og Tage, Povel Ramel samt Olle Adolphson – foruden sange fra samarbejdet med Bill Evans. Legardh har med stor succes turneret i Skandinavien – for fulde huse på bl.a. Stadsteatret i Stockholm og Helsinki. www.legardh.dk.