Kan en gyserforfatter hjælpe os med at forstå, hvordan vi som mennesker er havnet i ubalance med naturen – og hvordan vi kan agere herfra?
Spørger man nogle af de store nutidige filosoffer, er svaret ja.
Forfatteren H.P. Lovecraft skrev gyser og scifihistorier i de første årtier af det 20- århundreder, og i denne udgave af podcastrækken Mennesket i uføre sætter forfatter og filosof Martin Hauberg-Lund fokus på det, han kalder Lovecrafts skatkiste af naturfilosofiske perspektiver. Perspektiver som han vil udfolde med afsæt i filosofferne Eugene Thacker og Timothy Morton, som begge indenfor de sidste 10-15 år har skrevet trendsættende bøger om menneskets udsathed på planeten i klimakrisens tidsalder.
Dagens udsendelse er den sjette i en række på 9 podcasts, som fører os helt fra subjektets indtræden til den gennemgribende gentænkning af menneskets rolle og placering, som optager nogle af de vigtigste filosoffer i dag. Og når du har hørt dem alle, vil du ikke bare være blevet klogere på filosofi i bred forstand, men også på filosofiens blik på menneskets forhold til naturen.
Medvirkende:
Martin Hauberg-Lund, forfatter, post.doc ved Institut for Kulturvidenskaber, SDU
Thorkil Jacobsen, LiteraturHaus
Arrangeret af:
Eksistensfilosofisk Akademi ved Stine Zink Kaasgaard og Jon Auring Grimm
Musik:
Da Geht ein bach – Nietzsche
Spillet af: Kristoffer Nyholm Hyldig
Podcasten er produceret af Regnfang