fbpx

Søg Fred debuterer med evigt søgende sange, skrevet af den usikre perfektionist i et eksistentialistisk skær.

5. maj kl. 19.00
Billetter købes i døren og er en “betal hvad du vil/kan”, hvor midlerne går til arrangering af selve koncerten.
Dørene åbnes kl. 19 – Koncerten starter kl. 20

Søg Fred debuterer som et projekt, hvor sårbarheden og tvivlen arrangeres ind i musikken, så lytteren bliver præsenteret for det uperfekte menneske. Artist og sangskriver, Julius Löb-Simon, som synger med sin stærke og unikke røst, har valgt at inkorporere netop dette univers i sin musik. Ud af drømmene og overgangen til det voksne liv skriver Julius tekster, der omhandler en eksistens, som for altid vil være søgende, men finder fred i musikken og kærligheden – Arrangementerne er dramatiske, og musikken skal understøtte det, der bliver fortalt. Søg Fred gør 60 års rytmisk musikhistorie aktuel, ved at fusionere den klassiske sangskrivertradition med nutidens kompositoriske virkemidler.

I koncert vender Søg Fred vrangen ud på sig selv. Her er der noget på spil, og via satsning i performance, spiller publikum en essentiel rolle. Publikums reaktion og følelsesmæssige indblanden bliver en betydelig faktor for Søg Freds optræden.

Fremtiden for Søg Fred indeholder et album, som allerede er undervejs, hvoraf nogle af sangene kan høres i koncert på LiteraturHaus.

Søg Fred udgiver singlen Hold om Tiden den 3.5-2022

Presave Hold om Tiden her: https://orcd.co/holdomtiden

Forræder deltager som support

Om Forræder:
”Jeg finder ro i os to en nat i august
ved et illegalt havnebad
I ka’ knep’ jer selv”

Forræder er et nyopstartet singer-songwriter projekt, der arbejder med minimalistiske idéer og udtryk på tværs af stilarter og instrumentale klange med henblik på at afspejle en form for generel ugidelighed som reaktion på at blive voksen, på at miste og på at forholde sig til en verden i forfald. Teksterne veksler derudover mellem det direkte og det semi-metaforiske i et naivt spændingsfelt mellem længsel og foragt, mellem håb og rodløshed og mellem tillid og forræderi.

Debut EP’en, ”Som at Slå Sig Selv I Hovedet”, udkommer senere i år.